Besøgende i alt: 157790
Online lige nu: 1


Login.   Tilføj til foretrukne.   Lav til startside.

Svamp

Vi har undersøgt to forskellige prøver af fuglefoder. Af hver prøve er der taget 400 frø/stykker, der er inkuberet i 7 dage ved 20°C. Herefter er frø med angreb talt op.  

Resultatet heraf var:

Australien Papegøje Versele-Lage:  Aspergillus spp.: 32%   og Penicillium spp. : 15%

IGP Papegøjeblanding:  Aspergillus spp.: 66% og Penicillium spp.: 45%

mvh

Jakob Nyholm Christensen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet

Laboratorium for Diagnostik af planter, frø og foder

Svar på nogle ?

Kære Richard Jensen

Jakob Christensen har overladt mig din mail med forespørgsel, som jeg her vil besvare.

Undersøgelsen af frømaterialet  er sket ved at man lægger repræsentative udvalg af frø på vådt filtrerpapir i petriskåle.

Der går så nogle dage (det er det, vi kalder inkuberingen), inden de tilstedeværende svampe vokser frem til en tilstand hvor man kan bestemme dem i mikroskop.

Identifikation af svampe sker ofte ved hjælp af svampenes ydre former (morfologi), hvor en del af de typer der optræder almindeligt på frøprøver har nogle karakteristiske og genkendelige måder / strukturer,  hvorpå  de danner  sporer.

Almindeligvis er det let at iagttage i mikroskop – men kræver naturligvis en stor ekspertise. Det er derfor, Jakob udfører disse analyser.

I nogle tilfælde er det sporernes udseende, der benyttes til bestemmelsen, men når det er Penicillium og Aspergillus, det gælder, ser man på de grene (konidiebærere) der danner sporerne.

Her er der nogle meget typiske forskelle mellem de to svampeslægter.

Hver af disse slægter (Aspergillus og Penicillium) er opdelt i en lang række arter, der ligner hinanden meget.

Begge er almindelige på levnedsmidler.  Der kan også være flere arter til stede samtidigt.

Begge slægter er frygtede, da de omfatter arter, der danner kraftige giftstoffer (toksiner); især Aspergillus-arterne har mange liv på samvittigheden;

 Et eksempel er toxinet aflatoxin, der -  desværre ikke helt sjældent -  findes i nødder. Hos mennesker og dyr kan sådanne toksiner medføre lever- og nyreskader.

Denne risiko søger man at begrænse ved at for eksempel importerede paranødder, som man ofte ser i butikkerne ved juletid, kun må importeres uden skal.

Herved opnår man at det er let at se, om kernerne er inficeret med svampe som f.eks. Aspergillus, da de i så fald er misfarvede.

Selv husker jeg som barn,  at man havde meget svært ved at knække disse særdeles hårdskallede paranødder.

Det skal man  ikke nu omstunder – og det er ikke fordi man vil gøre tilværelsen lettere for børn op mod jul, men simpelthen for at kunne sortere de Aspergillus –angrebne kerner fra – og dermed øge chancen for at de samme børn overlever julen!!!

Med venlig hilsen,

Eigil de Neergaard (PD)

Akademisk medarbejder

Laboratorium for Diagnostik i Planter, Frø og Foder